Miljøet er i fokus i disse år, og vi har alle et ansvar for at passe på vores natur. Det faktum betyder, at bæreposen er kommet under beskydning. Forbrugergrupper og politikere har nemlig udråbt bæreposen til at være en af de helt store syndere i CO2-udledningen og anklaget den for at forurene vores natur.

Vi ønsker at bidrage til at mindske CO2-udledningen og samtidig rådgive vores kunder til at vælge en god og bæredygtig løsning. Selvom plastposen både er forhadt og forgudet, er den stadig det bedste alternativ inden for poseløsninger.

Fakta om poser
I Danmark bruger vi ca. 460 mio. bæreposer om året. Det svarer til, at hver dansker bruger ca. 85 poser hvert år. Mange bruger deres bæreposer igen og igen. Og det er ikke kun til indkøb. Poserne bliver også brugt til sport, vasketøj, bøger osv.

I sidste led bruger vi dem som affaldsposer, så de får en naturlig udgang. Husholdningsaffaldet og plastbæreposen havner i forbrændingsanlæg, hvor de udnyttes til varme og el, som vi ellers ville have fremstillet af kul, olie eller gas. De bæreposer, der havner her, bidrager altså positivt til forbrændingen. Forbrændingen af én pose giver fx strøm til en 60 W pære i én time.

Er forbud en løsning?
Klimaet er for alvor på alles læber, og det er et fælles ansvar at nedbringe CO2-udledningen, men vil et forbud mod bæreposer skåne miljøet? Og hvis ikke vi skal bruge plastposer, hvad skal vi så bruge?

Der er allerede taget initiativer fra politikere og miljøorganisationer til at forbyde bæreposen. På visse områder har det desværre vist sig ikke at gøre gavn, så længe der ikke findes alternativer. For selvom et oplagt alternativ kunne være papirposer, er det i praksis ikke en holdbar løsning. Papirposer udskiller nemlig hemicellulose fra træet og kræver store mængder vand og har generelt et højt kemikalieforbrug. I sidste ende betyder det en langt større udledning totalt set.

Smider du poser i naturen?
Plast kan tilsættes et stof, der får det til at forsvinde i naturen. Efter bare halvandet år begynder plasten at mørne, og inden for højst tre år er det forvandlet til muld, vand og CO2. Forsvindingen sker, fordi bæreposens basisstof polyethylen får tilsat stoffet d2w under fremstillingen, og den kombination får posen til at gå i opløsning.

Vi har et fantastisk godt affaldshåndteringssystem herhjemme. Danmark er faktisk verdensmestre i at afbrænde alt affald, og der er derfor ikke logik i at tilsætte kemikalier for at bæreposen kan nedbringes i naturen.

Kan vi spise vores plastbæreposer?
Et alternativ til polyethylen er folie fremstillet af biologiske produkter, fx kartofler, majs og andre stivelsesprodukter. Denne folie er yderst genanvendelig, men igen er dette ikke relevant i Danmark, da bæreposer ender i forbrændingen og ikke i naturen. Dog er de påtrykte farver på posen kemikalier, og de ender i naturen, og man nemt forestille sig, hvad der sker med dem.

Indsamlingen og fremstillingen af folien har en højere CO2-belastning end en traditionel plastfolie, og den er væsentligt dyrere at fremstille. Samtidig kan man stille sig selv det spørgsmål, om vi skal bruge vores fødevarer til at fremstille bæreposer.

Mange europæiske lande har påbud om, at plast skal indsamles og genbruges. Denne praksis gælder ikke i Danmark, da netop vores affaldshåndtering giver et bedre resultat. Selve indsamlingen, rensningen og fremstillingen har en væsentlig CO₂-belastning. I øvrigt er denne folietype ikke fødevaregodkendt.

Hos Scan Lux Packaging mener vi ikke, at man kan bruge genbrugsfolien, der engang var byggefolie eller det, der er værre, til poser, hvor man har uindpakkede fødevarer.

Hvilken plastpose skal jeg vælge for at skåne CO_2- regnskabet?

 

Herunder beskriver vi CO₂-påvirkningen på de anbefalede poser, som er brugsmæssigt sammenlignelige.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Braskem.com

Carconoffsetsdaily.com